Emne: Grønlændere i Danmark
Mille Schiermacher, Antropolog, programleder
Fredag d. 1. januar 2021Og det er hårdt. Alt det der med at prøve at få hjælp og prøve at få et sted at bo, det er meget hårdt, hvis man ikke kan dansk. Hvis man ikke kan ordentligt dansk, så kan man hurtigt komme helt derned og blive ligeglad. Og der er mange af dem, der bare har gjort sådan. Kan jeg se. Ja, de mister deres drømme i systemet, fordi det er så hårdt for dem at flytte.
Man skal først planlægge det. Man skal ikke bare rejse og forvente, at man bliver hjulpet. Man skal selv, kunne selv snakke. Og forstå, ik? Hvis man ikke er så god til dansk og ikke har noget indskud til lejlighed, så skal man lade være. Fordi det er rigtigt hårdt.“
(Kvinde, 59 år
Tilknyttede tekster:
Mille Schiermacher, Antropolog, programleder
Søndag d. 30. september 2018Fagfolk har i de seneste år observeret en øget tilgang af unge udsatte grønlændere i København. Generelt vurderes denne gruppe at være: dårligt forberedt på hvilke vilkår, der venter dem i Danmark, flygtige i kontakten til diverse tilbud og for manges vedkommende svære at opbygge en relation til
Thomas Hans Ravnshøj Johansen
Torsdag d. 6. april 2017Jeg tror dette her indlæg har været på vej i et stykke tid nu, for mit vedkommende, efter at have fulgt den offentlige debat og det politiske klimas udvikling i Grønland i nogle år efterhånden. Grunden til jeg bruger energi og tid på det her, er at Grønlands fremtidige udvikling er vigtig for mig, og hvis folk rejser fra Grønland igen, fordi de beskyldes for ikke at være grønlandske nok og hele tiden skal bevise sig selv, begynder vi at have et problem
Rådet for socialt udsatte
Mandag d. 14. marts 2016En række sociale organisationer, ildsjæle og fagfolk har længe talt om, at socialt udsatte grønlandske kvinder har nogle særlige udfordringer med at genvinde fodfæstet i livet. På den baggrund igangsatte Rådet for Socialt Udsatte denne undersøgelse for at få kvindernes egne fortællinger om de problemer, de oplever, hvordan de håndterer dem, og hvad de ser af muligheder for forbedringer.
Tilknyttede tekster:
Aanguaq J Hansen, formand for Inuit Ataqatigiit i Aasiaat
Mandag d. 7. marts 2016I dagens Grønland er der for mange offentlige stillinger som varetages af tilkaldt arbejdskraft, og vi er vidende om, at der er for mange veluddannede fastboende som har svært ved at finde et arbejde, og derfor må søge arbejde i andre lande.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 24. oktober 2015Det glade budskab i rapporten er, at Danmark overholder menneskerettighederne. Lovgivningen er i orden, og klagemulighederne er i orden. Det fremgår også af rapporten, at der ikke kunne opdrives eksempler på grønlændere i Danmark, der har fået tilsidesat deres menneskerettigheder af Danmark.
Tilknyttede tekster:
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Siddhartha Baviskar
Onsdag d. 16. september 2015På trods af at grønlændere er danske statsborgere, er der mange, som hverken kan tale eller skrive dansk, og de færreste har praktisk viden om livet i Danmark. Derfor er det forventeligt, at risikoen for udsathed i denne gruppe er stor
Tilknyttede tekster:
Departementet for Uddannelse Kirke Kultur og Ligestilling
Maren Ottar Hessner
Tirsdag d. 11. februar 2014Efterskolerne i Danmark spiller en vigtig rolle, som kompetencegivende forløb mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, hvor dansk som andetsprog styrkes, fordi dansk ofte er det primære sprog i det videre uddannelsesforløb
Rådet for socialt udsatte
Mandag d. 27. januar 2014De kommer til Danmark for at tage uddannelse, finde bolig og arbejde. Mange lever et godt liv i Danmark, men en forholdsvis stor del ender med at leve en udsat tilværelse med hjemløshed, misbrug, fattigdom og/eller sindslidelse.
Tilknyttede tekster:
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Tirsdag d. 29. oktober 2013Gruppen med grønlandsk baggrund udgør 26 pct. af de hjemløse borgere i Aalborg og 11 pct. i København. I Aarhus er andelen med grønlandsk baggrund 8 pct. og i Odense 9 pct., mens den kun er 1 pct. blandt de hjemløse borgere i Københavns omegnskommuner.
Tilknyttede tekster:
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 30. maj 2013Det er udtryk for et hensynsløst politisk magtbegær. Der er for Sara Olsvig - som for Aleqa Hammond - for lidt viden, for lidt praktisk politik og for meget ”Konen i Muddergrøften” i deres fremfærd.
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 14. november 2012Finanslovsprocessen har været lang og fortsætter jo lidt endnu. Jeg startede med de første møder om mine prioriteringer allerede i januar, og jeg er glad for, at vi i forhold til en række af sagerne nu ser konkrete resultater. Jeg ville dog gerne have set en tydeligt udmelding vedrørende Kriminalforsorgen i Grønland, men afventer svar fra justitsministeren om dette. Desuden afventer jeg også en udmelding fra forskningsministeren om University of the Arctic.
Social- og integrationsministeriet
Fredag d. 26. oktober 2012En mindre andel af grønlændere i Danmark er socialt udsatte. De har ofte komplekse problemer i form af misbrug, hjemløshed og psykiske vanskeligheder. Ud over deres sociale problemer kan de have sproglige og kulturelle udfordringer samt manglende kendskab til det danske systems indretning.
Tilknyttede tekster:
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 11. oktober 2012Syv ud af ti danskere ved ikke, hvem Grønlands politiske leder er og 42% af den danske befolkning tror, at hver tredje fanger i Grønland stadig benytter kajakken som sit primære fartøj i forbindelse med fangst til havs, sagde medlem af Folketinget for IA, Sara Olsvig, da hun holdt sin ordførertale i Folketinget.
Avalak
Torsdag d. 24. maj 2012Snarligt færdiguddannede grønlandske studerende i Danmark, med planer om at vende tilbage, oplever store problemer med at opnå pladser på ventelisten til børneinstitutioner
Akitsinnguaq Olsen, medlem af Landstinget for Siumut
Onsdag d. 11. januar 2012Der har i de seneste mange år været en stabil udvandring fra Grønland til Danmark, som for en stor del af deres vedkommende skyldes alt for høje leveomkostninger her på Grønland.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 14. november 2011Foreningen Færøske Børn støttes fremover permanent med seks mio. kr. årligt fra 2013. Det færøske Hus i Esbjerg får en permanent bevilling fra 2012 på en halv million kroner årligt.
Tilknyttede tekster:
Aya Mortag Freund, Sociolog, Cand.Scient.Soc, Ph.d stipendiat i Sociologi
Søndag d. 6. november 2011De startede med at vise nogle panoramabilleder af et tomt torv nede ved Kennedy Plads, og nogle andre steder, hvor der plejer at holde nogle fordrukne grønlændere til – og det var helt tomt. Ordlyden var: ”hvor er grønlænderne henne – ikke her eller her, men her på Lindholm”.
Det var en negativ start, synes jeg, og det kunne jeg ikke lide. Rigtig nedladende og noget som er med til at fastholde den der forventning.
Tilknyttede tekster:
Karen Hækkerup
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 3. november 2011De fleste grønlandske børn i Danmark har det godt, men der er en gruppe, som er særligt sårbar og vokser op i socialt udsatte familier. Børnene er ensomme, de har problemer med skolen og lever ofte isoleret fra danske børn
Foreningen Grønlandske Børn
Tirsdag d. 1. november 2011For omkring tusinde socialt udsatte børn og unge forholder det sig anderledes. På grund af kulturelle forskelle, svigt i hjemmet, sprogvanskeligheder eller lignende bærer de rundt på store problematikker som lavt selvværd, ensomhed og social isolation; problematikker som desværre overses í skolen og i samfundet.
Tilknyttede tekster:
Maliina Abelsen
Tirsdag d. 25. oktober 2011Opfølgning af skatte- og velfærdskommissionens anbefalinger er placeret under Departementet for Finanser, hvorfor jeg deltager i dag. Kommissionen afleverede i foråret en omfattende betænkning med grundige analyser af problemerne og forslag til løsninger, som hænger sammen. Dette har givet os et godt fundament til at træffe beslutninger om indretningen af fremtidens Grønland. Beslutninger der forhåbentlig også har den konsekvens, at flere i Grønland får den sociale hjælp, de eftersøger, og ikke oplever at skulle søge hjælpen i Danmark. I Grønland er det vores ansvar at have fokus på fænomenet ”sociale flygtninge”, altså grønlændere, der søger til Danmark i håb om et bedre liv.
Tilknyttede tekster:
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 10. oktober 2011Det vil derfor være relevant at overveje, om ikke den langsigtede og stabile finansiering af de sociale tiltag som Sara Olsvig foreslår, bør tilvejebringes efter et princip om, at pengene følger klienten. Således at udgifter til sociale tilflyttere fra Grønland finansieres af den grønlandske hjemkommune, indtil tilflytteren kan klare sig i Danmark uden hjælp fra det offentlige. Det ville sætte en stopper for kassetænkning og systemskabt eksport af tunge sociale klienter til Danmark.
Ombudsmanden
Torsdag d. 29. september 2011Det var derfor berettiget, at biskoppen havde fastsat en række begrænsninger i den grønlandske præst i Danmarks betjening af borgere fra Grønland, der opholder sig frivilligt i Danmark.
Tilknyttede tekster:
Den nordatlantiske Gruppe
Onsdag d. 15. juni 2011Nogle påpeger, at man i Nuuk nærmest kan isolere sig i kredsen af veletablerede personer, og at man dermed let kan fortrænge, hvor mange der slås med sociale problemer. Flere påpeger, at såfremt de flytter tilbage til Grønland, vil de automatisk indgå i en overklasse i forhold til de mange socialt udfordrede, hvilket de finder utiltalende
Tilknyttede tekster:
Den nordatlantiske Gruppe
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 9. juni 2011Svarene fra de interviewede er kontroversielle. De tyder på, at Grønland endnu ikke kan tilbyde en tidssvarende ramme for en moderne tilværelse og ikke har nået samme udviklingsniveau som Danmark. De adspurgte peger især på den økonomiske ulighed, de sociale problemer og et lavere niveau i den grønlandske folkeskole som væsentlige barrierer mod at flytte hjem igen.
Else Christensen
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Torsdag d. 24. marts 2011Det kan være ensomt for både børn og voksne, når socialt svage grønlandske familier bosætter sig i Danmark. Alligevel mener de fleste, at de har et bedre liv i Danmark, end de kunne have fået i Grønland, hvor mange har efterladt en voldelig ægtefælle.
Tilknyttede tekster:
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 22. februar 2011Nu vil du måske indvende, at reglerne blev vedtaget helt tilbage i 2004, og at der ikke i den forbindelse blev rejst indvendinger fra Grønlands side. Det er måske rigtigt, og selvfølgelig er det ærgerligt, at Grønlands medlemmer af Folketinget ikke allerede dengang var opmærksomme på lovforslaget, og dets betydning for grønlændere, bosat i Danmark
Departementet for Kultur Uddannelse Forskning og Kirke
Torsdag d. 9. december 2010Selvstyret har ingen intentioner om at stoppe ordningen med en grønlandsk præst i Danmark, som varetager kirkelige opgaver for de grønlændere, der opholder sig i landet ufrivilligt.
Socialministeriet
Torsdag d. 28. oktober 2010Med de afsatte midler sikrer satspuljepartierne midler til at videreføre og forankre indsatsen samt de gode erfaringer hos en række frivillige organisationer, herunder for udsatte grønlændere og børn af misbrugere.
Tilknyttede tekster:
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 27. oktober 2010Juliane Henningsen mener, at det er forkert at gruppere grønlændere sammen med andre udsatte voksne, på trods af deres danske statsborgerskab. Udover alle de udfordringer alle socialt udsatte kæmper med, kæmper de socialt udsatte grønlændere også med de kulturelle og sproglige barrierer, de møder i Danmark.
Mille Schiermacher, Antropolog, programleder
Mandag d. 4. oktober 2010Selvom grønlændere har status som danske statsborgere, og Grønland og Danmark indgår i et rigsfællesskab, ligger landene 4000 kilometer adskilt i hver sin verdensdel, og der er stor forskel på både det fysiske og kulturelle klima.
Tilknyttede tekster:
Sofia Rossen, Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 8. september 2010Nedskæringerne er uforståelige fordi regeringen så sent som i februar i år søsatte "Regeringens program for Danmark 2020", hvoraf et af programmets 10 målsætninger er "Danmark skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder". Det er ikke just hvad det nye finanslovsudspil afspejler.
Sofia Rossen, Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 9. juni 2010Med omkring 1500 udsatte grønlændere i Danmark, er der et stort behov for flere – og absolut ikke færre – sociale projekter i stil med værestederne på Vesterbro. Det vil derfor være uansvarligt at lade gode eksisterende projekter gå tabt på grund af manglende finansiering.
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Fredag d. 26. marts 2010Grønlandske børn, der bor i Danmark, trives lige så godt som jævnaldrende danske børn. De fleste betegnes som danske af deres forældre, og kun få taler grønlandsk. Det viser en undersøgelse fra SFI, der før første gang zoomer ind på grønlandske børns vilkår og trivsel i Danmark.
Tilknyttede tekster:
Gerhardt Petersen, Vikar i Landstinget for Steen Lynge, Atassut
Tirsdag d. 9. marts 2010Et af de efterhånden adskillige tegn på Jeres manglende vilje til at lytte til befolkningen er at I har budt den grønlandske befolkning modstridende signaler om den kirkelige virksomhed i Danmark. Det er yderst ubetryggende at I på den måde bliver ved med at ydmyge den grønlandske menighed!
Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Fredag d. 5. marts 2010Et eller andet sted er der noget, der ikke stemmer. Faktum er jo, at vi i disse år oplever, at vi bliver færre og færre indbyggere. Og det er ikke kun tilkaldt arbejdskraft, der flytter hjem igen. Der er desværre tale om, at en hel del af os - der går under betegnelsen det grønlandske folk - flytter væk for at søge lykken et andet sted. Hvordan kan det mon være?
Brobyggerselskabet
Onsdag d. 30. september 2009Socialarbejderne på grønlænderområdet i Aalborg, som har peget på, at antallet af nyankomne og unge grønlændere er stigende. Socialarbejderne påpegede yderligere, at denne gruppe er særlig sårbar, idet mange i gruppen ofte er uden forsørgelse og ofte har svært ved at orientere sig i det danske samfund. Der er derfor risiko for at gruppen ender som socialt udsat.
Tilknyttede tekster:
Ole Møller
Torsdag d. 21. november 2002Oprindeligt var det en midlertidig løsning, men den har varet i hen mod 50 år. Det må være på tide at finde en anden, som er det grønlandske samfund værdigt. Mange af mine medindsatte har i tidens løb begået selvmord, og andre er døde på grund af overmedicinering, som efter min mening foregår uforsvarligt og ikke tilstrækkeligt kontrolleret
Brita Poulsen
Lørdag d. 16. november 2002Så jeg håber, der bliver plads til dem igen i Grønland engang. Deres kærlighed og solidaritet med det smukke land kan kun være en ekstra ressource for fremtiden
Roland Thomsen
Fredag d. 1. november 2002Ved indførelse af hjemmestyret i 1979, burde de grønlandske politikere havde stillet krav om, at man ville tage ansvaret for denne gruppe borgere også
Tove Søvndahl Pedersen
Fredag d. 1. november 2002»Den grønlandske filminstruktør Laila Hansen« er med til at skabe et fuldstændig nyt og meget mere nuanceret billede af grønlændere, hvem vi er, hvad vi er og hvad vi kan, men som også fortæller at vi har en grønlandsk talentmasse, som er fuldstændig ukendt ikke kun for den danske offentlighed, men desværre også for den grønlandske offentlighed
Line Frederiksen
Fredag d. 27. september 2002Jens Fonsbøl, Milan Vraa
Karen H. Filskov
Fredag d. 27. september 2002I modsætning til det danske erhvervsliv gør det grønlandske ikke meget for at rekruttere, og man må jo indrømme, at efter en håndfuld år i Danmark, så ER det smigrende ikke længere at blive behandlet som samfundets stedbørn og tilmed få tilbudt bolig, børnepasningsmuligheder samt en væsentlig højere løn og realindkomst end i Grønland
Hanne Søgaard
Irene Jeppson
Fredag d. 20. september 2002De fleste har den holdning, at der skal være en naturlig motivation. Det er det eneste der virker
Irene Jeppson
Karen H. Filskov
Fredag d. 20. september 2002En forringelse af studiestøtten kan betyde, at grønlandske studerende vælger at gå over til dansk SU. Hvis de gør det, kan de ikke længere modtage den årlige frirejse til Grønland, og det vil igen betyde, at de sjældnere vil komme til Grønland
Anonym
Mandag d. 16. september 2002Især når situationen ender så sørgeligt, ville man ønske sig en bedre hjælp og information, så det kun er selve sygdommen og dødsfaldet man skal forholde sig til, og ikke alle mulige spørgsmål om hvorvidt der er råd til at bo på patienthotellet, om man har midler til at få mad, transport etc.
Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Fredag d. 10. maj 2002Det er forfriskende med fokus på alle de velfungerende grønlændere i Danmark. Men Togebys undersøgelse er en del af Folketingets Magtudredning. Forskerne undersøger, hvem der har magt - men også hvem der slet ikke har kræfter til at gøre sig gældende. Og når det kommer til den lille gruppe af grønlændere i Danmark, der virkeligt har problemer - så slår Togebys spørgeskemaundersøgelse ikke til
Atagu
Tirsdag d. 23. april 2002Fordrukken, hjemløs eller prostitueret. Det er etiketter, som grønlændere ofte har fået klistret på sig ... Men en ny undersøgelse konkluderer, at grønlænderne i modsætning til mange andre minoriteter er godt integreret.
Andreas Hansen
Fredag d. 19. april 2002De kommer herned, fordi de ikke har fået hjælp til de meget tunge problemer de har i Grønland, hvor den sociale service er dårligere og leveomkostningerne er højere. De tror, at de kan få løst deres problemer hernede; en opfattelse, der desværre ofte er baseret på drømme end realiteter
Ole Møller
Fredag d. 1. marts 2002Deportationen til Danmark går også hårdt ud over de pårørende, der efterlades hjemme i Grønland, og på den måde begynder man at afsone den hårdeste dom, der er helt igennem uacceptabel og som må løses hurtigst muligt
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 30. august 2001Men hvem tror efterhånden længere på smukke ord og flotte overskrifter som »Barnet i Centrum«, når man i dagens avis på side 5 kan læse, at selvsamme landsstyremedlem foreslår, at landets nyeste stamme på døgninstitutionsområdet, Majoriaq, som er for autister, skal lukkes ned
Sermitsiaq
Fredag d. 27. april 2001Det må være et krav til Danmark, at der bygges et lukket fængsel i Grønland, og at vi ikke sender vore kriminelle på ubestemt tid til Danmark
Fatuma Ali
Fredag d. 12. januar 2001På kysten er der indenfor de sidste 1½ år opbygget en distriktpsykiatrisk model, der, så længe vi ikke har en fast distriktspsykiater, kan køres videre ved hjælp af faste og Grønlandskendte vikarer. Alle byer er, på nuværende tidspunkt, garanteret et årligt besøg og de mest belastede byer (Aasiaat, Ilulissat og Maniitsoq) får to besøg i løbet af året
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. august 2000I stedet har man pakket kufferten og rejst til Danmark i håb om et bedre liv. En desperat lykkesatsning for den enkelte. En falliterklæring for politikerne, der ikke har magtet at skabe et samfund med plads til et værdigt liv for store dele af befolkningen
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 4. april 2000Det er en menneskeret at kunne bo i sit eget land, uanset hvor skidt en knægt man har været, eller hvor syg man er. Og det er Grønlands moralske forpligtelse at skabe mulighed for det.
Ulla Nielsen
Torsdag d. 11. februar 1999Hele sidste år, har der været en kæmpe debat om de sindslidendes vilkår på grønland og især omkring deres "anbringelse" i Danmark.Er det blevet en biting nu eller er der ikke stemmer nok at hente på den del? Jeg ser med bedrøvelse på, at et så alvorligt spørgsmål er gået i glemmebogen.
Otto Egede
Tirsdag d. 15. december 1998Kan det være rigtigt, at landsstyremedlemmet for sundhed for øjnene af millioner af seere i DR-TV-avisen kan tillade sig at sige, at Grønland hverken har plads eller penge, ej heller har uddannet personale til at få de psykisk syge hjem til deres eget land.
Marianne Jensen
Tirsdag d. 15. december 1998Til indledning skal jeg sige, at jeg ikke vil lægge skjul på, at jeg er meget vred på Anders Nilsson og på AG’s redaktør. Det kan ikke passe, at almindelig anstændighed kan tilsidesættes, blot fordi man taler om en politiker. Det kan ikke være rigtigt, at man skal hænges ud som løgner i alle egne af landet, fordi en journalist villigt lader sig udnytte af sin kilde. Jeg er blevet beskyldt for meget i årenes løb, og det har jeg stået model til, fordi det følger med jobbet og med det at være en offentlig person. Men jeg vil ikke finde mig i at blive beskyldt for at lyve.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 15. december 1998Din holdning til demagoger og propagandister har den pudsighed i sig, at du åbenlyst selv har god forstand på demagogiens værktøjer. Det beviste du tilfulde i KNR-debatten "Vinduet", hvor du igennem hele udsendelsen forsøgte at få lytternes medhold i, at Anders Nilsson var en vendekåbe. Det synspunkt vil vi ikke kommentere, men blot understrege, at det ikke bare er tilladt, men helt nødvendigt at skifte mening, hvis nye forholdeller nye oplysningertilsiger det. Den politiker, der ignorerer chancen og ikke undersøger dens muligheder, er en forsigtigper, der bare sørger for, at intet sker.
Sermitsiaq
Fredag d. 11. december 1998Landsstyremedlem for sundhed Marianne Jensen anklager formand for landstingets sundhedsudvalg Anders Nilsson for at slå politisk plat på de grønlandske psykiatriske patienter i Vordingborg
Laila Ramlau-Hansen
Tirsdag d. 8. december 1998Det er en kendt sag, at der sidder færdigbehandlede psykiatriske patienter på Amtshospitalet i Vordingborg. Det har flere gange været drøftet i sundhedsudvalget. Nej, Marianne Jensen har smidt håndklædet i ringen. Det ville være en stærk forbedring, hvis der ikke var færdigbehandlede patienter på Amtshospitalet i Vordingborg. Marianne kunne lige så godt påstå, at hun ikke kender til, at der er venteliste i sundhedsvæsenet, mener Anders Nilsson.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 8. december 1998Marianne har altså kendt til alle de problemer, som Nicholas Symes beskriver, og det er skammeligt at sige det modsatte - ikke bare til hele den danske befolkning, men også til den grønlandske.
Atagu
Søndag d. 6. december 1998Lige netop det har jeg ikke kendskab til, og det vil jeg undersøge
Niels-Jacob Andersen
Søndag d. 6. december 1998De to patienters advokat Nicholas Symes mener, at begge patienters menneskerettigheder bliver krænket. En af baggrundene for, at de to patienter fortsat opholder sig psykiatrisk hospital i Danmark er, at der ikke er muligheder for at anbringe dem i Grønland. Det skyldes dels mangel på pladser og mangel på penge.
Fatuma Ali
Fredag d. 27. november 1998Når psykiatrien i Grønland fungerer, d.v.s. når vi ikke længere kun tænker på indlæggelse, når der behov for behandling, og når vi ikke længere overflytter patienter til Danmark, fordi vi mangler ressourcer på Al, så er tiden inde til at planlægge en lukket psykiatrisk afdeling i Grønland.
Laila Ramlau-Hansen
Tirsdag d. 24. november 1998Vi kan ikke lade denne chance gå fra os. Vi har her en indflytningsklar institution til de psykisk syge, som vi har en forpligtelse til at tage hjem. Vi kan ikke blive ved med at eksportere de stakkels mennesker ud af landet. Det er ganske umenneskeligt, når vi lægger dem i spændetrøje, fylder dem med medicin og sender dem til Danmark, hvor de ikke kan tale med personalet, siger Anders Nilsson
Fatuma Ali
Fredag d. 18. september 1998Ved Landstingets forårssamling blev det besluttet at bevilge et distriktspsykiatrisk team (også kaldet lokalpsykiatrisk) pr. januar 1999, bestående af en psykiater og en sygeplejerske. Denne beslutning fandt bifald hos mig, for jeg er stærkt tilhænger af at de psykisk syge får ordentlig hjælp, der hvor de hører til.
Laila Ramlau-Hansen
Tirsdag d. 12. maj 1998Landstingets beslutning om ikke at hjemtage det psykiatriske område fra Danmark var umiddelbart skuffende for foreningen af pårørende til sindslidende, Sugisaq. Dybest set er foreningen dog enig i, at forholdene for de sindslidende, som allerede befinder sig her i landet bør forbedres, ligesom det er vigtigt, at der er ordentlige forhold for de, som skal hjem. Og der er lang vej, før forholdende kan kaldes tilfredsstillende.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 2. maj 1998Her er et eksempel på, hvor "unuanceret og firkantet" landstingets partier - efter A/G's opfattelse - tirsdag arbejdede sig gennem debatten om hjemtagning af de psykiatriske patienter fra Vordingborg
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 30. april 1998UNUANCERET og firkantet arbejdede Landstingets partier sig tirsdag gennem debatten og hjemtagning af psykiatriske patienter fra Vordingborg. Debatten tog sit udspring i en redegørelse, der er blevet udarbejdet siden Landstingets hensigtserklæring om hjemtagelse af den psykiatriske behandling.
Landsstyret
Mandag d. 23. marts 1998Alternativ 1 beskriver en model, hvor der etableres 2 nye afsnit á 15 senge, mens den nuværende åbne psykiatriske afdeling i sin nuværende form bevares. I alternativ 1 er anlægsudgifterne beregnet til at andrage kr. 106 mio, inklusive 50 nye personale boliger.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 9. september 1996Da Sundhedsudvalget under sit besøg på Vordingborg Amtshospital i maj måned, ønskede at se andre afdelinger end de to grønlandske, var svaret: "Det var da en underlig mistænksomhed!". Det kunne ikke lade sig gøre.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 18. juni 1996Og jeg tør godt vædde en halv meter hæfteplaster på, at heller ikke Landsstyret har nedprioriteret behandlingen af de psykiatriske patienter.
Laila Ramlau-Hansen
Tirsdag d. 18. juni 1996Og politikere ønsker jo at opnå resultater, som kan måles af vælgerne inden næste valg. Derfor får områder som psykiatriske patienter ikke den prioritering, som de vitterlig fortjener, mener Marianne Jensen.
Landstingets Sundhedsudvalg
Mandag d. 3. juni 1996I dag er ventelisten oppe på 2170 patienter med en gennemssnitlig ventetid på godt 12 måneder. Af disse patienter har 64% ventet i mere end et halvt år på behandling, 40% har ventet i mere end et år på behandling og 17% har ventet i mere end to år på behandling.
Bodil Davidsen
Merethe Lehmkuhl
Onsdag d. 29. maj 1996Man kan kun håbe, at de ansvarlige politikere og embedsmænd vil begynde at se realistisk på de meget store problemer, vi oplever på kysten for psykiatriske patienter og disses pårørende, og dermed skabe nogle bedre vilkår, således vi kan betjene denne patientkategori lige så godt og professionelt som andre.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 29. maj 1996Det er svært at forestille sig, at mennesker har gode muligheder for at blive raske under disse trange kår.
Rita Winther
Tirsdag d. 7. maj 1996"Sinds" råd til jer ville være, lad være med at sende flere grønlændere herned eller andre steder, men gør en indsats for de kan blive hjemme i deres egen kultur og i nærheden af deres familier.
Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg
Onsdag d. 20. marts 1996De ansvarlige myndigheder bør dog ikke af den grund - i venten på en snarlig løsning - undlade at foretage påtrængende istandsættelser af de hospitalsafdelinger, der anvendes i øjeblikket.